Webinar (Djøf): Sådan sælger en introvert selvstændig
27. februar @ 09:00 - 09:50

Er du selvstændig konsulent og primært introvert – og synes du, det er svært at sælge, tage kontakt og gøre dig synlig?
Så er det her webinar for dig.
Introversion kan nemlig være en klar fordel, når du skal sælge videnstunge ydelser. Her betyder tillid, faglighed og forberedelse langt mere end smalltalk og hurtige replikker.
Flemming Eiberg deler sin vej fra civilingeniørstuderende til succesfuld konsulent og introvert sælger. Du får inspiration til, hvordan du kan sælge på en måde, der passer til dig – uden at kopiere de ekstroverte.
Du får indblik i:
- hvad introversion egentlig er – og hvad det ikke er
- hvorfor introverte har særlige fordele i en overvejende ekstrovert verden
- hvordan du kan bruge din introversion i dit salgsarbejde – fra første kontakt til møde, tilbud og opfølgning.
Webinaret begynder med et oplæg på 15-20 minutter og fortsætter som en dialog, hvor du kan bringe dine egne salgsudfordringer i spil og få konkrete idéer til løsninger.